Ras Bolding: Laibach interview, 2003
Dato: 18/03/2006


Den slovenske industrialgruppe Laibach er ikke just kendt for at give interviews, snarere tværtimod. Alligevel er det lykkedes mig, at få en snak med gruppens talerør, Ivan Novak, i forbindelse med Laibachs koncert i Lille Vega, København, 2003. Snakken falder naturligt på det senest udsendte album, men også på religion og politik, samt Laibachs placering i musikhistorien og brug af skæv humor.

Ras Bolding: Fortæl mig lidt om jeres seneste album, WAT.

Ivan Novak: Det handler om tid og det handler om Laibach. Titlen hentyder til en ny tidskode.

Ras Bolding: Det seneste Laibach-album før WAT var Jesus Christ Superstars fra 1996 – hvorfor sådan en lang pause?

Ivan Novak: Vi tog en pause, lænede os tilbage, nød det og tænkte på Laibach. Vi spekulerede over, hvad det var vi gerne ville, hvad vi gerne ville opnå, og det var det. Nu er vi så tilbage.

Ras Bolding: I har trods alt været aktive også det meste af halvfemserne, I var bl.a. meget tidligt ude med at arbejde med forskellige former for techno, men hvordan mener du, at det nye album forholder sig til de ældre? Lyden er mørk og dyster, og skulle jeg sammenligne med et tidligere Laibach-album, så må det blive Kapital, som jo også betjener sig af en udpræget elektronisk og techno-inspireret lyd. Er du enig?

Ivan Novak: Ja, der er mange, der peger på, at dette album er tættere på Kapital end f. eks. på Jesus Christ Superstars, og det har vi det fint med, for sidstnævnte er en lidt speciel tematisk-orienteret sag. Dette album er på sin vis også tættere på nogle af vores tidligere industrial-ting, men med en mere udpræget technolyd.

Ras Bolding: For bare nogle dage siden lavede jeg interview med KMFDM, og vi talte bl.a. om brug af humor. På overfladen er Laibach et mørkt og alvorligt band, men jeg har personligt også altid syntes, at der er en subtil form for humor i alt, hvad I laver. Er du enig, og hvor vigtig er det humoristiske element i jeres musik?

Ivan Novak: Humor er meget vigtig. Vi er ikke ude på, at sælge os selv som humorister, men humor er en central del af ethvert seriøst værk.

Ras Bolding: Ja, og det er ikke alle, der fanger joken. Pressen har jo skrevet om jeres brug af fascistiske symboler lige siden I udsendte Opus Dei. Men er det også på sin vis en snu strategi fra jeres side at blive ved med, at benytte disse symboler fordi de, til syvende og sidst, skaffer jer medieomtale?

Ivan Novak: Egentlig ikke. Vi har jo gjort det lige fra begyndelsen, og vi er nok bare interesserede i nogle andre kulturlag end flertallet. Vi interesserer os for historie og sociologi, for universelle emner, Kærlighed er naturligvis også et universelt emne, men vi ville gerne bevæge os ud over hvad der betragtes som politisk korrekte emner indenfor pop og rock.

Ras Bolding: Og der har efterfølgende været folk, der har ment, at der var tale om fascistisk musik fra Slovenien og alt det der. Men jeg har personligt altid opfattet jeres musik som et forsøg på at belyse disse spørgsmål med både humor og med gru; jeg mener, hvis man lytter til jeres album Macbeth, så er det jo en dyster omgang, der udtrykker hvad krig er for noget.

Ivan Novak: Nu er Macbeth også et temmelig blodigt stykke, så musikken blev selvsagt derefter.

Ras Bolding: Det kan man godt påstå. Første single fra WAT er nummeret Tanz Mit Laibach, som I hævder er inspireret af DAF, og på albummet Nato optræder der en coverversion af DAF-nummeret, Alle Gegen Alle – hvad er jeres forhold til DAF; er de personlige venner, en inspirationskilde, eller hvordan?

Ivan Novak: DAF er en meget betydningsfuld tysk gruppe, også en af de mest væsentlige indenfor elektronisk musik. De tilhører samme generation som os og vi er på samme pladeselskab, så vi har respekt for deres arbejde. Men vi lader os inspirere af mangt og meget.

Ras Bolding: I har lavet en del covernumre gennem tiden, bl.a. af store pop- og rock-hits, ofte tilsat en god portion ironi eller sarkasme. Opfatter I disse coverversioner som et forsøg på at latterliggøre de respektive kunstnere, eller er de lige så meget en hyldest?

Ivan Novak: Vi laver covers når vi synes, at vi kan bringe nyt frem i numrene, nye fortolkninger. Omvendt kan de også hjælpe os med at belyse temaer og emner som vi arbejder med på forskellige udgivelser. Vi vælger kun numre, der passer til det vi arbejder med, så det er ikke et forsøg på at latterliggøre nogen. Vi forsøger ganske enkelt på, at grave gemte betydninger frem.

Ras Bolding: Du taler om gemte meninger – hvad med et nummer som Geburt Einer Nation? Jeres udgave er militant og pseudofascistisk – er dette skjulte træk ved den oprindelige Queen sang, eller er der tale om ny mening gennem anden optik i postmodernistisk forstand?

Ivan Novak: Det er bare sådan vi altid har opfattet det originale nummer. Vi oversatte bare teksten til tysk og arbejdede videre med de samme melodier og den slags. Det beviser bare hvor let det er, at ændre mening og betydning gennem kontekst.

Ras Bolding: Ja, ved bare at ændre sprog, f. eks.

Ivan Novak: Ja, det viser også hvilke fordomme der findes omkring det tyske sprog.

Ras Bolding: Nu vi snakker om tysk musik – jeg må spørge dig om Rammstein. Jeg har egentlig altid opfattet dem som et kedeligt Laibach ripoff, men hvad er jeres mening om dem og deres fremtoning?

Ivan Novak: Da jeg første gang hørte Rammstein, i David Lynch-filmen Lost Highway, tænkte jeg: hvornår har vi indspillet det der? Men så erfarede jeg, at det var Rammstein. De har også været til nogle af vore koncerter i Tyskland. De har tydeligvis en relevans, og man kan sige, at de er Laibach for børn og vi er Rammstein for voksne.

Ras Bolding: Haha, det kan man vel sige. I dag er stilarter som electroclash, neo-ebm, cybergoth og hvad det ellers kaldes, ved at blive populært, og samtidig ser man, at nogle af de oprindelige pionerer dukker op igen, efter mange års stilhed, såsom Front 242, Kraftwerk og DAF, som vi talte om. Tror du vi oplever en slags genfødsel af denne type musik?

Ivan Novak: Det er som om firserne er hotte for tiden. Den slags plejer at komme i bølger, det er helt naturligt. Men jeg tror også det er fordi musik i dag ikke handler om noget som helst. Folk er trætte af nutidens pop, så de skuer tilbage, leder efter mening.

Ras Bolding: Ja, musikindustrien er bestemt blevet mere kommerciel. Det var den naturligvis allerede i firserne, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis et band som Laibach skulle slå igennem i dag, så ville det være meget sværere.

Ivan Novak: Det kommer naturligvis an på, hvad du forstår ved at bryde igennem, men vi har da planer for fremtiden også. Det er vigtigt for os, at vi kan turnere og kommunikere med publikum

Ras Bolding: På de fleste af jeres album er der elementer af klassisk musik, sammen med techno og industrial, og jeg spekulerer lidt på i hvor høj grad I anvender samples og i hvor høj grad, der er tale om egentlige kor og orkestre.

Ivan Novak: I langt de fleste tilfælde benytter vi kor og orkester. Vi bruger enkelte orkestrale samples, men sjældent. Det er ikke noget problem for os

Ras Bolding: Men er det generelt ikke temmelig dyrt sådan bare at hyre et stort kor eller orkester?

Ivan Novak: Det er det, men det er en luksus som vi har råd til.

Ras Bolding: Haha, ok. Så det kan betale sig, at være Laibach – det er jo ingen hemmelighed, at mange techno- og industrialnavne kun lige med nød og næppe kan leve af det, de laver, men I tjener pænt på Laibach?

Ivan Novak: Vi er ikke besat af penge – vi plejer at sige, at penge er for de fattige, ikke os.

Ras Bolding: Ja, det jeg mener er – I tjener nok til at kunne finansiere disse store produktioner?

Ivan Novak: Ja, hvis vi beslutter os for det, så tjener vi nok.

Ras Bolding: Følger I et større religiøst, politisk eller kunstnerisk ideal?

Ivan Novak: Vi følger alle idealer, for vi kan ikke begrænse os til et enkelt. Derfor kan vi heller ikke støtte op om en bestemt politisk idé eller et parti, for disse er alle relative, hvor Laibach er absolut. Vi tager hvad vi kan bruge her og der.

Ras Bolding: Så budskabet er, at der ikke er noget budskab i traditionel forstand, fra mig til dig, fra Laibach til alle jer.

Ivan Novak: Det modsatte.

Ras Bolding: Haha, du er god til slogans. I har været involveret i elektronisk musik i omkring tyve år nu – hvordan tyder du den elektroniske musiks såvel som Laibachs fremtid?

Ivan Novak: Det er svært at forudsige, men elektronisk musik har formentlig en fremtid, ikke mindst pga. udviklingen i moderne musikteknologi med computerprogrammer og den slags; det bliver lettere og lettere, at transmittere digitale filer. Elektronisk musik er noget af det eneste vi for tiden finder rigtig inspirerende, og sjovt nok er de elektroniske lyde også noget af det, der kommer tættest på naturen, det må være en grundsten i universet. Mange siger, at computere og synthesizere lyder komplet unaturlige, men det er ikke sandt. Prøv f. eks. at sammenligne lyden af fugle med en klassisk synthesizer og du vil opdage ligheder.

Ras Bolding: Det minder mig om nogle af disse halvfjerdserinterviews med Jean Michel Jarre, hvor han netop også er inde på organisk lyd og synthesizere – det er det samme du taler om?

Ivan Novak: Lige præcis, ja.

Ras Bolding: Ok. Og Laibachs fremtid, er det en hemmelighed?

Ivan Novak: Laibachs fremtid er i vor fortid.