Ras Bolding: Erwin Neutzsky-Wulff interview, 2009
Dato: 27/10/2009


Golem-prisen 2009 går til den danske kultforfatter Erwin Neutzsky-Wulff, der gennem en lang karriere har bevæget sig inden for flere af de såkaldte fantastiske genrer, fra horror til science fiction og i pendulfart mellem det religiøse, det videnskabelige og det okkulte. Jeg besluttede mig for at få en lille snak med Neutzsky-Wulff op til prisoverrækkelsen ved årets Halloween-fest.

Ras Bolding: Du har har skrevet en hel del gennem årene, måske fortrinsvis inden for horror- og science-fiction-genrerne, men hvilke titler ville du selv anbefale folk at give sig i kast med, fordelt over hele karrieren?

Erwin Neutzsky-Wulff: En hel del jo – jeg er blevet kaldt ’Danmarks mest produktive forfatter’. Og også i mange genrer, fra datalærebøger til bibeloversættelser. Derfor er det også meget naturligt, at forskellige læsere interesserer sig for forskellige sider af forfatterskabet. Er det ’den gode historie’, man er ude efter, er Skrækkens ABC et godt sted at starte. Man kan så eventuelt gå videre til murstensromaner som 2000 og Verden. Er det filosofien og det overnaturlige, der trækker, er Den overnaturlige verden god at begynde med, inden man eventuelt beslutter at kaste sig over Menneskets afvikling og Det overnaturlige på 700 sider hver. Og er man endelig mest interesseret i mine politiske skriverier, er der ud over min faste spalte i Dagbladet Arbejderen hver onsdag og fredag Lawman og, hvis man har mod på det, Døden. Bliver man så 'bidt', kan man ende med de virkelig tunge drenge Rum og Hjernen (983 sider). Jeg har skrevet over fyrre bøger, så ovenstående er kun et udvalg, fortrinsvis fra den senere periode. Det bedste er måske i virkeligheden at gå ned på sit lokale bibliotek, hvor mine bøger typisk fylder en hel hylde, og bladre, til man finder noget, der ser spændende ud.

Ras Bolding: Ja, det er vel ingen hemmelighed, at du ofte fremhæver de senere titler frem for de gamle. Men hvad er egentlig dit forhold til dine ældre udgivelser? Fortællingerne om Adam Hart har vel været adgangsbilletten på mange måder, og jeg kan forstå, at du har haft et lidt anstrengt forhold til denne din okkulte detektiv, men alligevel valgte du, at skrive en fortsættelse mange år efter. Er der tale om en art had/kærlighedsforhold?

Erwin Neutzsky-Wulff: Som bekendt blev Conan Doyle så træt af Sherlock Holmes, at han slog sin berømte detektiv ihjel, og blev så alligevel nødt til at genoplive ham. Genoptrykket af Adam Hart (det fjerde) var ligeledes ’på utallige opfordringer’, og så tænkte jeg, at jeg ved samme lejlighed ville sætte et forsvarligt punktum for serien. En forfatters forhold til sine værker er naturligvis et andet end læsernes (og kritikernes). Han ser på det rent håndværksmæssige, som næppe nogen anden er i stand til at bedømme. Og selv om Informations anmelder anså Adam Hart for at demonstrere en ’fabelagtig sikker stilsans’, er det altså ikke desto mindre efter forfatterens mening rene gymnasieskriverier. Hvilket naturligvis ikke forhindrer, at andre kan have glæde af at læse dem.

Ras Bolding: Flere af dine bøger kredser ofte om religiøse emner, på den ene eller den anden måde, fra det kristne til det sataniske, plus det løse, men hvad er i dag dit eget forhold til den religiøse dimension? Betragter du dig selv som et religiøst menneske?

Erwin Neutzsky-Wulff: Jeg kender personligt flere engle, der tror på mennesker, og det har jeg den allerstørste respekt for. Selv er jeg nok en smule skeptisk. På den anden side er det jo faktisk sådan, at mange myter har rod i virkeligheden, og selv om de fleste observationer af mennesker er synsbedrag, behøver det jo ikke nødvendigvis at betyde, at de alle sammen er det. Men hvis du spørger mig, om jeg tror på, at der findes mennesker, som de er beskrevet i eventyrene, med hjerne og hjerte, må jeg nok sige nej.

Ras Bolding: Du er en af de få danske forfattere, der har skabt et navn inden for det, man kunne kalde de fantastiske genrer. Men hvorfor tror du der er så få herhjemme, der får lov at opleve en slags gennembrud inden for netop genrer som science fiction, horror, fantasy? Er der jantelov på spil? Frygt for det ukendte? Vil dansken bare hellere læse Ekstra Bladet?

Erwin Neutzsky-Wulff: Selv om du kun vil finde mit navn – og så måske Svend Åge Madsens – hvis du slår op i leksikonet under dansk science fiction (eller horror eller fantasy for den sags skyld) er der faktisk flere, der gør i genren, f. eks. H. H. Løyche og Dennis Jürgensen. Blot rubriceres de under børne- og ungdomslitteratur, og det 'gælder' jo ikke! Det specielle ved mig i denne forbindelse er altså, at jeg mit genrevalg til trods opfattes som skrivende ’rigtig’ litteratur. Det har dog næppe gjort meget for at rykke ved fordommene, for så er mine bøger jo blot ikke rigtig science fiction – noget, mange erklærede science fiction fans sikkert vil være rørende enige i!

Ras Bolding: Hvilke forfattere har inspireret dig gennem tiden - kan du fremhæve visse navne?

Erwin Neutzsky-Wulff: ’Inspirerer’ betyder ’beånder’, og det udelukker jo en menneskelig indflydelse. Jeg tror, det er vigtigt for en forfatter så vidt muligt at holde sig fra skønlitteratur, indtil han har fået sin egen stil. Heldigvis har jeg aldrig fundet noget af interesse fra min egen tid, og meget lidt på mit eget sprog. Risikoen ved at læse Ovid på latin er trods alt begrænset.

Ras Bolding: Du har haft en vis popularitet i rollespilsmiljøer gennem årene – er det noget, du også selv har dyrket?

Erwin Neutzsky-Wulff: Nej. Jeg ved, at der er et par af mine bøger, der er lavet rollespil over – her er Adam Hart igen populær. Jeg er også af og til blevet spurgt, om jeg ville agere Dungeon Master, men det anser jeg mig ikke for kvalificeret til. Derimod har jeg en stor svaghed for PC-spil, dog kun adventure games (måske lige bortset fra Civilization).

Ras Bolding: Har du nogensinde overvejet, at bevæge dig ind i spilbranchen, f. eks. adventurespil, som du selv nævner? Du har jo beskæftiget dig en del med programmering og skrev bøger om den slags i firserne.

Erwin Neutzsky-Wulff: Ja, jeg blev kaldt ’computerekspert’ i pressen dengang. Hvilket er ganske morsomt, eftersom jeg intet anede om programmering bortset fra de legetøjscomputere, jeg skrev brugsanvisninger til. Og jo, IBM hyrede mig søreme til at skrive et spil, der skulle hjælpe dem til at markedsføre deres nye operativsystem. Problemet var bare, ligesom da jeg skrev Anders And på Gutenberghus, at det var censureret på forhånd. Det har været den samme historie på alt fra BT til Gyldendal til Levende billeder til Seriemagasinet til Weekend-Sex til Zentropa, og det har fået mig til at droppe triviallitteraturen fuldstændig, som jeg ellers har en stor svaghed for. Når jeg skriver mine bøger, skriver jeg nemlig, hvad der passer mig.

Ras Bolding: Kan du fortælle lidt om disse censurmekanismer? For censur og selvcensur er jo begreber, der stadig er en del oppe i tiden, så at sige.

Erwin Neutzsky-Wulff: Jo større publikum der sigtes på, jo flere penge er involveret, og jo mere føler det firma, der skal købe og videresælge dit produkt, sig berettiget til at få lige præcis det, de vil have. Hvad det så er, kan afhænge af forskellige faktorer. Oftest er det den forventede salgbarhed baseret på tidligere succeser, som da det filmselskab, der producerede Valhalla, bestilte manuskriptet til en tegnefilm om Gilgamesh hos mig, men i virkeligheden ville have Valhalla II. Som regel får man at vide, at der skam ingen restriktioner er, men det skyldes simpelt hen, at taktikken er at forlange endeløse ’rewrites’, som forfatteren kan tjene ret pænt på, hvis han ellers gider spilde sin tid – hvis du nogen sinde når frem til noget, der er acceptabelt for dem, kan du være helt sikker på, at det ikke er noget, du har lyst til at sætte dit navn på! I andre tilfælde kan det være politiske hensyn, der vejer tungest. For eksempel er debatter på tv omhyggeligt iscenesat på forhånd, komplet med typecasting. Hvis man synes, at du passer til profilen, får du en opringning, hvor man sikrer sig, at du er parat til at spille den udleverede rolle. Skal du interviewes, får du spørgsmålene forud, til gengæld forventes det, at du holder dig til de aftalte svar. Som regel er folk så beærede og nervøse, at de er dybt taknemmelige for at blive gelejdet gennem ritualet. Jeg plejer at give et sæt svar under generalprøven og et andet under udsendelsen, hvilket får programværten til at gå fuldstændig fra koncepterne, men så er det selvfølgelig for sent at gøre noget ved det, bortset fra, efter at kameraerne er slukket, at hyle og skrige, at man har ødelagt udsendelsen – en af dem flygtede ud på lokum, grædende af raseri.

Ras Bolding: Hvordan ser fremtiden ud for Erwin Neutzsky-Wulff? Er der forskellige projekter på tapetet?

Erwin Neutzsky-Wulff: For øjeblikket skriver jeg på en roman, 9999, som jeg har deadline på til 1. marts, så den kan udkomme til efteråret – ellers får jeg vrøvl med Kulturministeriet, som har postet 150.000 kr. i foretagendet. Og så tager jeg ellers fat på det næste faglitterære projekt, Bibelen, en fuldstændig gennemgang af alle de kanoniske skrifter, som gerne skulle være ude i 2012 (hvis jeg lever så længe).