Ras Bolding: Welle: Erdball interview, 2007
Dato: 25/05/2007


Tyske Welle: Erdball har siden de tidlige halvfemsere været garant for syntetisk lyd, bittersøde tekster, Commodore 64 og sorte solbriller. Gruppen har formået at tale til både computernørderne og de sortklædte gotere, og det i en sådan grad, at de bl.a. har toppet den tyske independent chart. Deres seneste album, Chaos Total, er desuden at finde blandt Geigers liste over Årets Albums i 2006. Ras Bolding har fået en snak med de tyske radio-operatører.

Ras Bolding: I er efterhånden blevet et populært synth-band, med koncerter rundt i det meste af Europa, men hvordan begyndte det hele for jer og hvad var jeres oprindelige musikalske inspirationskilder?

Welle: Erdball: Vi voksede alle op i firserne og er vilde med den periode og hele Neue Deutsche Welle-epoken og dens minimale analog-elektroniske musik. I begyndelsen af halvfemserne var det som om den scene forsvandt fuldstændig, så hvad andet kunne vi gøre end selv at fortsætte, at dyrke denne musik, nu ingen andre gjorde det længere.

Ras Bolding: Var det svært for jer at slå jeres navn fast i begyndelsen, at finde et publikum?

Welle: Erdball: Det var akkurat lige så svært som det skulle være, og netop derfor er vi ikke noget forkælet band i dag. Det er sundt for musikere at begynde helt fra bunden, at spille sine første koncerter for halvtreds mennesker eller færre, at kæmpe for sine sejre. På den måde lærer man at sætte pris på at opleve succes. Alle de der stjerner, der får alt for tidlig succes, de falmer alligevel før eller senere.

Ras Bolding: I synger på tysk, og jeg formoder det må være et bevidst valg fra jeres side, men har det gjort det sværere for jer at finde et publikum også uden for Tyskland?

Welle: Erdball: Så langt fra, snarere tværtimod. Hvis du hører et spansk band, f. eks., så er du jo ikke interesseret i at høre dem synge engelsk med tyk spansk accent, vel? Og man kan jo også pege på, at den eneste tyske gruppe, der for alvor er slået igennem i hele verden er Kraftwerk. Men til syvende og sidst, så bor vi i Tyskland, vi tænker på tysk, vi drømmer på tysk, vi taler tysk, så naturligvis må vi også synge på tysk.

Ras Bolding: Jeres musik lyder gennemført syntetisk, delvis pga. jeres brug af Commodore 64, men jeg går ud fra, at I også bruger en masse analoge synthesizere?

Welle: Erdball: Helt sikkert! F. eks. Korg MS20, EX-8000, Poly61, Poly800, MicroKorg, Roland JX3P, 808, 909, CR-78, CasioVL-Tone, CZ-2000…

Ras Bolding: I forlængelse af Commodore 64 – da jeg lavede interview med den legendariske Commodore 64 komponist Rob Hubbard, da sagde han, at en af grundene til, at han holdt af at arbejde med den gamle brødkasse var at dens begrænsninger tvang ham til virkelig at tænke kreativt; er dette også grunden til at I ofte laver numre baseret helt og aldeles på Commodore 64-lyde?

Welle: Erdball: Så absolut! Hellere på cykel til månen end med rumfærge til supermarkedet. På den ene side er det en enormt trættende udfordring, at kæmpe med den fantastiske maskine, og på den anden side er det jo samtidig den computer, vi kender bedst. Vi er vokset op med den, den er et fast medlem i bandet og Honey taler desuden bedre BASIC end tysk.

Ras Bolding: Der er ikke nogen stor synth-scene her i Danmark, men hvordan er situationen i Tyskland – hvordan er mediedækningen, kan musikere leve af det de laver, etc.?

Welle: Erdball: Der findes bestemt lovende synth-bands i Tyskland, og de har også fans. Die Perlen og Projekt Ortsshild, for nu at nævne et par stykker. Men der er også interessante navne, der endnu ikke har pladekontrakt, og meget af det relaterer til de subkulturelle miljøer i øjeblikket, hvilket er spændende. Men den tyske scene synes mere opdelt; der er en mørkere retning, en retro-retning, en punk-retning, etc.

Ras Bolding: Der synes at være klare humoristiske elementer til stede i både jeres musik og i jeres tekster – er I enige og er humor en vigtig ingrediens i Welle: Erdball-lyden?

Welle: Erdball: Helt sikkert! Når du hører en af vores sange første gang, så griner du, men næste gang, når du lytter ordentligt efter og fanger ironien, så kan det godt være, at smilet stivner.

Ras Bolding: Jeres koncerter er fyldt med overraskelser og performance-agtige elementer, fra balloner og computergrafik til piger i futuristisk bodypaint og keyboard-dragter; og alligevel lader I for det meste som om I spiller på jeres synthesizere i stedet for rent faktisk at spille på dem, hvilket jeg synes er synd – hvorfor ikke spille de elementer, der rent faktisk kan spilles, såsom melodiske temaer og den slags?

Welle: Erdball: Nu er du jo musiker – altså, vi laver computermusik, hvilket vil sige, at computeren spiller musikken. I 1970erne var det stort, at man pludselig kunne benytte en computer som sequencer og således kontrollere sine synthesizere. Det betød, at nu kunne en enkelt person skabe al musikken, hvor man før måtte benytte et helt orkester. Til koncerter spiller vi naturligvis hvad vi kan live, og vokalerne er altid 100% live, og en computer kan jo styre et par synthesizere, så ’live’ i forhold til computere er aldrig det samme som ’live’ i forhold til ikke elektroniske instrumenter. Ydermere vil vi gerne præsentere et visuelt orienteret show for vores publikum, og fire fyre, der bare står og trykker på deres computere er for kedeligt – det kan man ikke byde folk, der har betalt for en koncert. Så er fire piger – to af dem kun i bodypaint – der trykker på hinanden en hel del sjovere.

Ras Bolding: Hvordan ser Welle: Erdballs fremtid ud – kan I afsløre enkelte planer eller ambitioner?

Welle: Erdball: Vi ønsker at gøre Welle: Erdball bedre og bedre og vi ønsker at gøre vore visioner til virkelighed.

Ras Bolding: Og afslutningsvist, hvad er jeres yndlingsspil på Commodore 64?

Welle: Erdball: Oh, den er ikke let at svare på. Det skifter lidt fra tid til anden, og det kommer også an på om du spiller sammen med andre. Men lige for tiden er favoritterne nok Rick Dangerous og California Games.