Ras Bolding: Leæther Strip interview, 2006
Dato: 12/09/2006


Efter flere år med depressioner, frustrationer og først og fremmest tavshed, er Leæther Strip nu tilbage, og sågar med en produktivitet, der antyder noget nær hyperaktivitet. Manden, der til dagligt kendes som Claus Larsen er et af de få hjemlige industrialnavne, der har haft en vis gennemslagskraft også i udlandet – ja måske først og fremmest i udlandet snarere end herhjemme. Ras Bolding og Jannik Juhl får en snak med manden om hvorfor det mon forholder sig sådan og hvorfor der nu pludselig synes at være gang i den musikalske produktivitet igen.

Ras Bolding og Jannik Juhl: I de seneste måneder er der udsendt en række titler, både under Leæther Strip navnet såvel som Klutæ, men bag al musikken gemmer sig samme Claus Larsen – hvorfor denne pludselige produktivitet?

Leæther Strip: Ja, det er ret voldsomt. Men efter den ’depressive’ fem års periode med ingen inspiration, hvor jeg nærmest flygtede fra musikken, strømmer der idéer til numre og melodier ud af mig nu. Jeg har det faktisk på samme måde som da jeg først fik pladekontrakt i ’89. Jeg kan ikke holde mig fra studiet. Det er ikke stoppet endnu. Den næste udgivelse er ved at være komponeret. Jeg er ved at lave et par genindspilninger af et par af de gamle numre til den næste EP. Lidt guf for de gamle lyttere.

Ras Bolding og Jannik Juhl: Hvor meget af den ny musik er lavet igennem de seneste år, hvor der har været tavshed omkring Leæther Strip-projektet?

Leæther Strip: Efter den sidste udgivelse før min ’pause’ har jeg ikke rørt ved musikken overhovedet. Jeg havde den idé, at hvis jeg nu lod være med det, så ville jeg undgå en masse smerte. Men det viste sig jo at være en dårlig idé, for da jeg kom I gang med at skrive igen, kom mit humør og ’drive’ igen. Så som det jo tit ender var det, jeg flugtede fra kuren. Alt der er på de nyeste udgivelser er skrevet fra sommeren 2005 til nu. Det lyder godt nok utroligt for mig selv også. Men sådan er det. Jeg malker mig selv, for man ved jo ikke hvornår det stopper.

Ras Bolding og Jannik Juhl: I de seneste år har man oplevet en opblomstring omkring goth-kulturen, herunder også forskellige former for industrial- og ebm-musik; er det bl.a. den slags, der har fået dig til at udsende nyt materiale?

Leæther Strip: Nej, egentlig ikke. Jeg fandt først ud af, at der var ved at ske ting i den genre igen efter jeg opdagede, hvor stor respons jeg fik, da nyheden om min tilbagevenden slap ud. Min musik har aldrig fået så megen opmærksomhed som nu. Det er skønt at se, at den mørke musik er kommet til sin ret igen. Der er kommet en masse nye lyttere til også, og selv fra fjerne egne. Jeg har fået fanmail fra Argentina, Peru og Kina. Blandt andet. Hehe. Vildt at tænke på, at der sidder en peruvianer på sin lama og hører industrial på sin iPod.

Ras Bolding og Jannik Juhl: Kan man forvente koncerter rundt omkring i landet i forbindelse med de nye udgivelser, og i så fald hvornår?

Leæther Strip: Der er desværre ikke planer om en turné. Min dårlige ryg er gået helt amok I de sidste års tid. Så før det er I orden igen, kan jeg simpelthen ikke. Men når det er fixet VIL jeg ud igen. Jeg glemmer aldrig de koncerter, jeg har givet herhjemme. Det danske publikum var sgu det bedste. Der kan tyskerne ikke følge med. Vi er for vilde her til dem.

Ras Bolding og Jannik Juhl: Du forbindes i høj grad med industrial og ebm, men i midthalvfemserne dyrkede du en flirt med trancemusikken; hvordan relaterede du til trance dengang og hvordan er dit forhold til genren i dag?

Leæther Strip: Jeg ved ikke rigtigt hvad det er, men der noget ved den genre, der giver mig gåsehud. Der er intet som en god trance-hymne. Jeg er jo også et gammelt disco-hoved. I mine unge dage blev jeg ikke kaldt andet end ’Danse Claus’. Jeg gik faktisk kun i byen for at danse. Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig har fuldt med i dance-scenen i nogen tid, men som med al musik skal man lige igennem en del middelmådige ting inden man finder guldet.

Ras Bolding og Jannik Juhl: På de nye Leæther Strip-udgivelser er der flere numre, hvor du arbejder med forskellige former for electropop, og du har også for nyligt lavet covers af New Order og Human League; er det noget, du vil arbejde mere med også i fremtiden?

Leæther Strip: Ja, Jeg syntes det var på tide, at jeg kiggede lidt tilbage på den musik, der fik mig til at ville spille også. Jeg har lavet en Soft Cell tribute EP for nogle år tilbage, men der er flere jeg har lyst til at takke. Selvom de sikkert synes det lyder af lort, hehe. Jeg har lavet en cover version af Marc Almonds ”Tears Run Rings” til den næste udgivelse. Og jeg har planer om flere. Jeg har også gået med en idé om at lave et tribute album til Depeche Mode. Jeg ved der er lavet et hav af dem, men jeg mener nu der godt kunne være plads til en med mig også.

Ras Bolding og Jannik Juhl: Hvorfor udgiver du både som Leæther Strip og som Klutæ? Selvom man i passager fornemmer forskelle, så er stilen også ofte meget tæt op ad hinanden.

Leæther Strip: Ja, det er der mange, der spørger om. Jeg kan nu selv høre en kæmpe forskel. Klutæ er meget selvironisk og spontant lavet. Jeg sidder ikke i flere timer over en lille lyd som jeg kan gøre med Leæther Strip. Det er en slags legeplads. Jeg ved heller ikke hvilken stil den næste Klutæ ting bliver. Det kunne blive ren pop, måske.

Ras Bolding og Jannik Juhl: Du har været med i en del år efterhånden, men aldrig opnået den helt store succes i Danmark, i modsætning til udlandet, hvor du i perioder har haft meget trofaste fans – hvad tror du er grunden til dette?

Leæther Strip: Efter den første lp var der stor interesse fra den danske presse, men det døde totalt. Måske fordi jeg ikke førte mig frem i København, sådan som mange andre Jydebands gjorde. De koncerter, jeg har givet i Danmark i begyndelsen af 90erne har altid været fyldt, så der må jo være en del lyttere. Det undrer mig også, at Depeche Mode kan fylde stadioner og sælge en bunke cd’er i Danmark. Synth-folket har altid været trofaste her i Danmark. Men ikke over for de danske synth-bands. Det er sgu underligt. Måske er det en tand for mørkt til danskerne. For bands som har lyttet MEGET til Depeche Mode, som Nephew, Carpark North og Spleen United, sælger jo fint. Måske skal folk have det serveret af Danmarks Radio før de gider købe det. Jeg trives fint med at være undergrund, men en smule respekt ville da være fint. Man har jo ligesom udgivet en del rundt i verden. Hehe.

Ras Bolding og Jannik Juhl: Hvad for udstyr og instrumenter ynder du at bruge; gamle analogsynthesizere og hardware-maskiner, plugins og software, eller lidt af det hele? Er der nogle bestemte instrumenter og værktøjer, du bliver ved med at vende tilbage til?

Leæther Strip: Jeg mistede min gamle synths på grund af en masse ballade med mit gamle label, som ikke ville give mig mine penge i en tre-fire års tid. Så jeg måtte sælge dem for at få lidt til maden. Snøft! Det var hårdt. Jeg er gået totalt over til software nu. Programmørerne er sgu fantastiske nu. De softsynths, de laver er fantastiske at lave lyde med, det er ligesom at sidde med sine gamle knapper igen. Den softie jeg bruger allermest, er en, der hedder Vaz Modular. Den har den ’amerikanske’ Moogede lyd, jeg elsker. Så den bliver voldtaget for lyde. Så jeg savner ikke de gamle mere.

Ras Bolding og Jannik Juhl: Selvom man i disse år oplever en fornyet interesse for den gotiske subkultur, så er der, i realiteten, tale om en forholdsvis begrænset scene, hvor pengene er små – hvordan vurderer du, i lyset heraf, scenens fremtidige muligheder?

Leæther Strip: Jeg begyndte med Leæther Strip i sin tid i en slags oprør mod store labels og marketingsfabrikker. Jeg har stadig dén overbevisning, at hvis ikke jeg kan lave den musik jeg elsker og har 100% kunstnerisk frihed, så vil jeg hellere stoppe helt. Jeg tror altid der vil være plads til den smalle musik. Især nu med nettet. Der døde mange labels da mp3-canceren slog til, desværre, men mange har nu indset, at undergrunden var ved at forsvinde. Vi skal bare være her. Vi har nok de mest dedikerede lyttere nogen genre kan byde på, vi må bare håbe på at den nuværende optur medfører, at flere ser os hernede i mørket. Og Depeche Mode fans; prøv lige at lytte lidt til vores musik. Jeg er også mega Depeche Mode-fan, men der er en masse fed musik I går glip af. Prøv nu at grave lidt dybere.